Vi inviterer dig til en aften fyldt med lys, kærlighed og transformation!
Kom og oplev Dakini healing i et trygt og støttende fællesskab.
📅 Dato: 21. november 2024
⏰ Tid: 18:00 - 20:00
📍 Sted: Øbrohuset - Kulturhus Østerbro, Århusgade 101, 1. sal, 2100 København
💸 Pris: Gratis. Vi modtager gerne donationer til dækning af husleje. Mobil 20613236.
👥 Antal pladser: Max 15 deltagere. Tilmelding nødvendig.
MEDBRING SELV DRIKKEVARER. DER ER INGEN FORPLEJNING.
Program for aftenen:
Hjertemeditation:
Birgitte vil guide os gennem en blid og styrkende hjertemeditation, der åbner for kærlighedens energi og forbereder os på aftenens healing.
Aktivering af dine healingevner:
Du vil få mulighed for at få aktiveret dine egne iboende healingevner, og mærke den kraft, der allerede findes inden i dig.
Individuel healing i gruppen:
I løbet af aftenen vil du modtage personlig Dakini healing af Berit, Birgitte - og de øvrige deltagere. Energien i fællesskabet forstærker de individuelle healinger, så du kan opleve dybde og transformation.
Afslutning og tak:
Vi afslutter med at dele enkelte oplevelser og sende taknemmelighed til os selv og hinanden. Intentionen er, at du går hjem med et hjerte fyldt af lys, kærlighed og heling.
Modtag denne mulighed for at fordybe dig med fornyet energi, heling og spirituel vækst.
Uanset om du ikke kender til healing, eller du allerede har erfaring, så vil denne aften formentlig give dig nye indsigter og oplevelser. Kom og vær med i fællesskabet om at skabe magi sammen med andre skønne sjæle.
Vi glæder os til at byde dig velkommen til en aften fyldt med lys og heling!
Kærlig hilsen
Berit Andersen & Birgitte Breving Christoffersen
Udtalelser om healing:
"Jeg kan ikke anbefale Birgitte nok. Hun kan noget helt særligt. Jeg kan ikke forklare, hvad det er, hun gør, men det har hjulpet mig i den kropslige og mentale udfordring, jeg stod i. Og så er hun professionel og skaber en meget behagelig at atmosfære. Måske skal også nævnes, at Birgitte har begge ben på jorden, hvilket er godt, hvis man som skeptiker opsøger hendes hjælp."
"Jeg er blevet helt helbredt mht. min angst. Jeg kan nu mærke effekten fra healingen på min krop, så jeg er bare over lykkelig i øjeblikket. Så jeg ville bare sige tak for hjælpen, du har været en stor støtte for mig. Jeg ville bare have, at du skulle have besked."
“Jeg føler en så stor forandring, at jeg ikke kan beskrive det fyldestgørende. Jeg har fået en enorm handlekraft og mod til at se på nogle ting, som jeg har undladt at tage stilling til i mange år. Men meget kort kan jeg beskrive det som adgang til min enorme indre styrke og indsigt.”