• Hjem
  • DakiniHealing
  • Hypnoterapi
  • Sjælerejse
  • Meditation
  • Metode
  • Udtalelser
  • Om Birgitte
  • Priser
  • Kontakt

SJÆLEREJSE



Få dyb indsigt i dig selv og dit livsformål.



"Sjælerejsen var helt anderledes end jeg havde forventet - og jeg fik svar på alt! En helt igennem fantastisk, magisk, uhyre praktisk og meget tilfredsstillende session, der gav mig ro i sjælen og en vej at følge."



"Det var en meget speciel og helt fantastisk oplevelse og jeg fik svar på præcis det, jeg bad om at få svar på. Min indgangsvinkel til at tage på en sjælerejse var ret konkret og jeg havde på forhånd skrevet min spørgsmål ned på et stykke papir. Samtidig er det vigtigt for mig, at jeg selv kommer frem til svarene, og netop derfor var en sjælerejse for mig den helt rigtige metode.

Efter 2 1/2 time havde jeg fået svar på samtlige spørgsmål - eller rettere jeg havde i en trance tilstand selv svaret på dem - og jeg var helt afklaret. Det var virkelig en dejlig følelse. Svarene var enkle, nogle af dem overraskende og helt rigtige. Jeg har efterfølgende bruge flere dage på at trykprøve svarene, stille spørgsmålstegn ved dem, analysere dem og de er stadig enkle og helt rigtige."



Formålet med sjælerejsen er at give dig indsigt i dit livsformål og dine sjælskvaliteter. Du får svar på de jordiske, eksistentielle og åndelige spørgsmål, der fylder i dit liv.


I trance guides du til dit højeste niveau af bevidsthed, hvor du genforenes med din sjæl. Ofte bliver du som det første mødt af din sjælefamilie og dine afdøde slægtninge. Det hele er en fuldkommen ekstraordinær oplevelse af glæde og lykke. Det er genforening, forsoning og erindring om op- og nedture i jeres samvær i jeres seneste livserfaring.


Det næste der ofte sker, er mødet med din åndelige vejleder. Det betyder, at det er blevet tid til at stille spørgsmål og modtage svar. Jeg stiller alle dine spørgsmål, du modtager svarene og du fortæller dem til mig. Jeg gør en meget stor indsats for at sikre, at du får endnu flere svar end dem, du har bedt om, inden vi gik i gang. Du vil opleve den totale accept og respekt fra din vejleder. Og disse ord er ikke engang nok til at udtrykke den beundring og kærlighed, som din vejleder har til dig.


Næste fase er mødet med RÅDET, der består af flere meget erfarne mestre. Her får du flere svar, nye vinkler og information om bl.a.:

  • dit livsformål og dine sjælskvaliteter
  • hvilke slags liv du kunne vælge imellem før du inkarnerede i dette liv
  • evaluering af hvordan du klarer dig nu
  • information om, hvad der er udfordringen og læringen for dig i dette liv.
  • mv.

Du modtager råd, vejledning og telepatisk overførsel af visdom og kærlighed, som end ikke kan beskrives med ord.


Efter mødet med rådet følger oplevelsen af ENHEDSBEVIDSTHED. Her guides og løftes du ind i den højeste bevidsthedstilstand med hjælp fra vores åndelige guider og engle.


Rækkefølgen og indholdet af sjælerejsen er ikke givet på forhånd og dine vejledere kan have andre formål og hensigter. Dog lover jeg dig, at jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at du modtager svar på dine spørgsmål. Endnu har jeg kun oplevet, at det er lykkedes.


Eksempler på spørgsmål, du kan stille:


- dit livsformål og -opgave.

- dine unikke kvaliteter og talenter.

- hvad meningen er med dit liv og dine relationer.

- hvordan du bedst kan støtte dem du elsker.

- karma og karmiske forhold.

- hvem der er dine hjælpere og sjælevenner.

- hvorfor du netop har valgt dette liv og de vilkår, du befinder dig i.

- hvad dit næste skridt i livet kan være.

- hvordan enhedsbevidsthed opleves.

- og meget mere.


Du kan også specifikt bede om at modtage healing til fx. fysiske, følelsesmæssige, psykiske, relationelle og eksistentielle problemer.


Praktiske forhold

Inden sessionen vil jeg bede dig om at lytte flere gange til min guidede meditation "Dyb afslapning" under fanen "Meditation" og så vil jeg bede dig skrive alle de spørgsmål ned, som du ønsker svar på, når du er i din sjælsbevidsthed. Skriv gerne tydeligt med blok-bogstaver på et stykke papir, så det er let at læse for mig, når jeg på dine vegne skal stille spørgsmålene.


Sessionen varer 3-4 timer. De første ca. 45 minutter taler vi sammen om dine spørgsmål og vi udvider eventuelt med flere spørgsmål, der kan være relevante i forhold til dine ønsker og intentioner med sessionen.


Hele sessionen optages og du får den tilsendt digitalt efter sessionen, så du stille og roligt kan lytte til svarene, når du kommer hjem. Du er også velkommen til at sætte din egen mobil til at optage via dine hovedtelefoner.



Sjælerejse - få dyb indsigt i dig selv og i dit livsformål.



3-4 timer: Pris 2.900 kr.



En sjælerejse giver dig dyb indsigt i dig selv og dit livsformål.



Du får indsigt i formålet og meningen med dit liv og en oplevelse af større flow og synkronicitet.



Du får indsigt i hvem du er, dine unikke kvaliteter og talenter samt hvordan du bedst kan støtte dine kære.



Du får en oplevelse af enhed med din sjæl og med kilden.



Du møder din åndelige vejleder, afdøde slægtninge, sjælevenner og "Rådet".



Du får klarhed over, hvad der skal til, for at du lykkes.



Du lærer dig selv at kende, som den du virkelig er - din sande natur.



SMS eller ring til mig for at bestille tid eller aftale en uforpligtende samtale.


20 61 32 36


Clear Mind Open Heart v/
Birgitte Breving Christoffersen



Holstebrogade 6, DK-2100 København Ø

info@clearmind-openheart.org


Tlf. +45 20 61 32 36