Dakini I - healing workshop
Kære Birgitte,
Det er nu over en måned siden, jeg deltog i dit kursus og jeg vil hermed gerne sende dig min evaluering af ,hvad jeg har fået ud af kurset.
Det lyder så nemt, men det er det absolut ikke. Jeg kan på nuværende tidspunkt kun levere nedenstående, absolut rodede; men for mig vigtige refleksioner.
Jeg forstår godt, at Dr. Usui (red. Reiki) skulle bruge 21 dage på bjerget. Det har i hvert fald taget mig 28-30 dage at forholde mig til det, der er sket på kurset, derefter og som stadig fortsætter.
Det er mærkeligt pludselig at være udstyret med en 6. sans en evne, som man først fascineres af, afprøver, begejstres over at "man kan", men så også må forstå ikke stopper eller kan leveres tilbage med et " tak, det var interessant at prøve, men nu vil jeg gerne være mig selv igen". (sådan var det jo også at blive forældre - en kæmpe gave - uden returret) Jeg vil jo heller ikke levere den tilbage, det er bare først nu, gaven er blevet en naturlig del af mig.
Jeg kan alt, hvad kurset lovede: Jeg healer huse, dyr, mennesker og situationer. Jeg oplever stor synkronisering i min tilværelse - jo mere jeg "giver slip". Hver gang jeg healer, er oplevelsen ny! Det er aldrig det samme. For tre dage siden healede jeg et får, der haltede. Det gør det ikke mere, og ejeren påstår endda, at fåret mod sædvane nu er et glad dyr, der følger flokken!
Jeg har været nød til at læse en masse litteratur om emnet. Dejligt med det udleverede kompendium. Det er svært at forklare omgivelserne, hvorfor jeg tager det her så alvorligt. Jeg har haft brug for en intellektuel ramme at sætte det ind i. Nogle bekendte synes som de siger: "at du tager lige let nok på tingene" når jeg siger "alt er som det skal være" eller " der er ingen tilfældigheder". Mine nærmeste kræver heldigvis ingen forklaringer.
Jeg forundres over, hvor svært det var at kontrollere "evnen" i begyndelsen, og hvor enkelt det er nu. Jeg tror, jeg lagde for mange anstrengelser idet i begyndelsen. Nu "træder jeg bare til side".
Jeg har investeret i et sæt ærkeenglekort, som jeg har stor glæde af. Når jeg anvender dem efter en healing, oplever jeg at "læsningen" bliver mere specifik og nøjagtig. Spirituelt er det lige som, jeg bedre kan se mig selv i "livets store mønster".
Jeg har opnået en aktiv accept af, hvad der måtte komme i livet. et var fint med den lille evalueringsaften, du arrangerede for os. Pigerne og jeg skal mødes på søndag - jeg glæder mig meget. Det var jo heller ikke en tilfældig gruppe - vel!? God weekend